fbpx

Flere danske racerkørere og simracere har meldt deres ankomst til danmarks nye eSport liga, DERC.

Danish eSport Racing Championship (DERC) køres i iRacing, et spil som værende blandt de bedste simulatorspil på markedet. Der køres på laserscannede baner og i biler udviklet i tæt samarbejde med bilfabrikkerne, dette sikrer høj realisme, jævnbyrdighed, tæt kørsel og underholdende løb for både kørere og tilskuere. Som i virkelighedens racerløb vil DERC have sit eget dommerpanel, som vil bedømme eventuelle klager over påkørsler. Hver løbsdag består af to afdelinger af 30 minutters varighed, som bliver livestreamet med danske kommentatorer.